Neutralisation Kat

Sterilisering og kastrering af kat er nogle af de mest hyppige indgreb på vores dyrehospital i Herning. Få svar på populære spørgsmål.

Typiske spørgsmål og svar om neutralisation af kat

  • Hvor gammel skal min kat være før en neutralisation?
    Hunkatte kommer i løbetid når de er fem-seks måneder. Derfor anbefaler vi, at du neutraliserer din hunkat inden første løbetid. Det er en myte, at en kat skal have haft et kuld killinger før en sterilisation. Din hankat kan blive neutraliseret, når den vejer cirka to kilo.  

  • Hvorfor kan jeg ikke bare bruge p-piller til min hunkat?
    Vi fraråder brug af p-piller til hunkatte som en permanent løsning. P-piller bør kun bruges i en kort periode, hvis du planlægger at bruge din kat til avl senere. P-piller indeholder et hormon, der øger risikoen for cyster på æggestokkene, tumorer på i mælkekirtlerne, livmoderbetændelse, knuder i mælkekirtlerne, sukkersyge, øget urinering og kvalme. Derudover er p-piller ikke en sikker form for prævention, da din kat kan kaste pillen op eller spytte den ud, uden at du opdager det. 

  • Risikerer jeg ikke, at min kat bliver tyk bagefter? 
    En neutraliseret kat har tendens til overvægt. Derfor rådgiver vi dig om den mest optimale ernæring for din kat efter indgrebet. Det betyder ikke, at din kat skal på en særlig slankeditæt eller gå og være sulten. Vi har foder, der er udviklet specielt til neutraliserede katte. 

 

Læs mere: Neutralisation